Kom ind i slash-kampen USA og Europa!

JAPANERNE HAR FANGET, AT SLASH SÆLGER

I manga og anime (japanske tegneserier og -film) er der en hel genre, der hedder shounen ai, shojo ai og YAOI og YURI. Det er henholdsvis drenge-kærlighed, pige-kærlighed og mere hardcore homo-kærlighed/porno-ish .

Jeg forklarer nogle begreber her, men hvis der er noget, du mangler svar på, kan du nok finde det i dette blogindlæg. Bare scroll ned til det ord, du søger.

Jeg vil her fokusere på bøsserne, og dermed YAOI og shounen ai. Det er en flydende grænse, men normalt vil YAOI indeholde deciderede sexscener, hvor shounen ai er mere soft core og bare har romancer. Drengene kysser måske, eller der er en tydelig kemi mellem dem i shounen ai, men hvis det er YAOI kan du være mere sikker på, at de havner i høet sammen..

FLERE VIL SE BØSSER END LESBISKE

Der er mere shounen ai end shojo ai, ligesom min fornemmelse på fanfictionsiderne er, at m/m slash er større end fem slash. Altså at flest læser om bøsser end om lesbiske.

Men uanset hvilken gruppe homoseksuelle man vil læse om, er faktum, at der er en rimelig stor målgruppe.

Det jeg vil frem til er, at japanerne faktisk producerer en hel del decideret m/m og f/f slash til skaren af seere, der konsumerer den slags.

ER VESTEN KRYSTERAGTIG ELLER SNERPET?

Og ja. Jeg har da set tv-serier så som BBCs "Merlin", hvor det umuligt kun kan være mig, der ser en særlig kemi mellem Arthur og Merlin, men det vil folk, der ikke er slash fangirls, nok kategoricere som "bromance" altså en tæt forbindelse mellem to mænd, uden seksuelle undertoner... men det må da være folk, der ikke har øjne i hovedet. Du kan jo selv tjekke serien, og kommentere, om det bare er mig, der ser slash, hvor det ikke er.

Samme tendens til slash (måske i mindre grad?) gør sig gældende for BBCs serie "Sherlock", synes jeg. Men her hænger de da en lanterne på sagen. De kipper på hatten til os slash-fangirls ved, at folk hele tiden antager, at Watson er Sherlocks kærester, og Watson må konstant forklare, at de er en helt anden slags partnere. Der er sågar en scene i sæson tre, hvor en slash-fangirl forestiller sig en romance mellem Moriarty og Sherlock.

Så der er folk, der producerer noget men "fanservice" til den voksende målgruppe af slash fans. (Både fangirls og fanservive er også forklaret i dette blogindlæg - scroll ned til du finder det.) Men her i vesten synes jeg ikke, at producenterne er helt så åbne omkring det. De planter lidt "fan service", men jeg har da aldrig hørt en trailer rent fakisk verbalisere, at denne serie måske kunne fange en helt speciel kvindelig målgruppes interesse.

HVORNÅR EKSPLODERER DET?

Jeg ved, at der bliver skrevet bøger med m/m slash romancer, og der er masser af webcomics. Jeg har selv tegneserier, jeg tjekker dagligt på nettet med slash undertoner eller overtoner. Og jeg har købt bøger, der er markedsført som slash. Men jeg skulle faktisk lede overraskende ihærdigt for at finde det hjørne af amazon, der solgte bøgerne - set i forhold til, hvor stor, jeg tror, målgruppen er. Jeg kan naturligvis tage fejl af mine slash-medsøstres antal... men når man går ind på fanfiction.net og sætter søgekriterierne til to valgfri mandlige karakterer i ens favorit-serie, så dukker der jo tsunamier af hits op! Der er mere fanfiction, end jeg kan nå at læse på et helt liv.

Derfor tænker jeg, at slash-målgruppen er ret stor. Især fordi vi jo sagtens kan nøjes med shounen ai - vi behøver ikke full blown YAOI. Der behøver ikke være ret mange hints, vores hjerner skal nok selv gøre serien slashable, hvis producenten ikke har gjort det for os. (Slashable er også forklaret i dette blokindlæg)

IKKE KUN ROMANCE-GENREN, MERE MAIN STREAM

Så hvorfor i alverden er der ikke nogen i vesten, der går målrettet efter at udgive noget, der er main stream men stadig slashable? Eller er det bare mig, der ikke har set nok serier på det sidste, og misset et studie, der er grundlagt for min skyld? (I givet fald, så giv lige et hint i kommentarfeltet.) Jeg ved godt, at der både i USA og Europa er mange, der er mere religiøse end gennemsnits folkekirkedanskeren. Og med nogle religiøse grupperinger følger en vis ambivalens (hvis ikke udtalt had) mod homoseksualitet. Så hvis forlag og producenter vil ramme en stor målgruppe, vil de nok gerne undgå at reklamere med de homoseksuelle "godbidder".

Det er bare her, jeg ville ønske, at der var nogen, der nossede sig sammen og sagde: "Vi tør godt have homoseksuelle hovedpersoner i de bogserier, vi satser på. Og vi tør godt sige det højt." Jeg tænker her ikke på romance bøger (dem har jeg jo endelig fundet på amazon) men adventure, heroic, epic, urban fantasy, hvor hovedpersoenens "love interests" tilfældigvis ikke er af det modsatte køn, men hvor dette homoseksuelle kærlighedsforhold ikke er historiens hovedomdrejnningspunk.

JEG MELDER MIG UNDER FANERNE

Jeg skriver selv på første bind i serien "A Straight Fairy Tale", hvor den ene hovedperson er bøsse, den anden er biseksuel. Det er klassisk fantasy med quests, magi, kongeriger og store eventyr.

Den store drøm er naturligvis, at serien bliver hyped så meget, at det sætter en diskussion i gang om, hvorfor der ikke er mere fantasy af samme type på markedet. Altså helt "almindelig fantasy", hvor hovedpersonerne bare ikke er heteroseksuelle. Det er en præmis, som gør, at mulighederne i de romantiske subplots er lidt anderledes, end i det fantasy vi er vandt til.

Mit mål er, at bøgerne kan stå på den almindelige fantasy-hylde, og altså ikke under genren romance. Og at fantasylæsere, der ikke sværger til slash, vil kunne læse bogen og nyde den for den gode historie uden at studse over, at der var en bromance, som udviklede sig til en romance. Samtidig med at slash fangirls vil kunne svælge i romancen i subplottet og sprede rygtet til veninderne: "Skynd jer, nu er der endelig fantasy med åbenlyst homoseksuelle hovedpersoner, og hjernen skal ikke på overarbejde for at gøre det slashable, undertonerne er der helt af sig selv."